19. jul. 2011

Ulve-alarm i Cuneo's bjerge

Så er alarmen for ulve gået i regionen, efter de sidste par dage hvor et stort antal får og geder ufrivilligt har måttet lade livet i bjergene i området Cuneo i den sydvestlige del af regionen.


Nu har det regionale byrådsmedlem for landbrug, Claudio Sacchetto, bedt ministeriet om at der bliver taget handling på problemet og taget foranstaltninger til at beskytte dyrene i deres indhegninger.

For at kunne beskytte de græssende får og geder skal deres
læsteder sikres mod ulvene så dyrene kan hvile sig i fred og ro.
Ulvene har indtil videre haft mere eller mindre frit spil, idet indsatsen mod dem er blevet forringet gennem de sidste par år. Ulvenes tilstedeværelse i de bjergfyldte områder af regionen er helt normal, men ulvene har med tiden vænnet sig til beboernes tilstedeværelse og er derfor ikke længere bange for mennesker, og går derfor tættere på beboelser for at finde føde.
Dette har brudt økosystemet og ulvene er begyndt at få overtaget magten i fødekæden, dette skal nu brydes og få bestanden ned på et acceptabelt niveau så at der er plads til at hyrderne kan have deres dyr i fred uden at frygte angreb fra sultne ulve.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Her kan du skrive din kommentar til den artikel du lige har læst.