Alba erklærer nu krig mod cigaretskod i byen. Borgmester Marello har underskrevet et forbud mod at cigaretskod bliver smidt på jorden, forbuddet dækker arealer som er omfattet af det offentlige rum samt lokaler som er åbne for offentligheden.
Prisen for manglende overholdelse af forbuddet er ikke høj, men skal alligevel være med til at virke afskrækkende for rygere, det vil nemlig medføre en bøde på 25 euro at blive taget i at smide et cigaretskod på jorden.
Forbuddet træder i kraft fra d. 3. maj 2012, og indehaverne af barer, cafeer, restauranter, pizzeriaer, tobaksbutikker mv. er blevet pålagt at have tilstrækkeligt med askebægre stående udenfor indgangsdøren, i åbningstiden.







0 kommentarer:
Send en kommentar
Her kan du skrive din kommentar til den artikel du lige har læst.