4. apr. 2012

Vandtårnet i Cherasco er forsvundet

Det gamle vandtårn som normalt har markeret indgangen til den gamle del af Cherasco, er blevet revet ned. Vandtårnet blev opført i 1953 og for omkring 1 år siden blev det besluttet at vandtårnet skulle rives ned, idet byen har fået bygget en nedgravet vandtank.

Med et brag faldt vandtårnet til jorden i en sky af støv og murbrokker, lige efter planen.

Tilstede ved nedlæggelsen var politi, brandvæsenet samt ansatte indenfor kommunen, heriblandt byens borgmester.

Borgmesteren er glad for, at vandtårnet nu er forsvundet fordi det ikke ligefrem pyntede på byen, så han glæder sig nu over at byen har oplevet en sand forskønnelse efter at vandtårnet er væk.

0 kommentarer:

Send en kommentar

Her kan du skrive din kommentar til den artikel du lige har læst.